uskiftet bo

For at sikre din ægtefælle hvis du går bort

Hvad er uskiftet bo og hvad betyder det?

girl 1641215 1920

At sidde i uskiftet bo betyder, at den efterladte ægtefælle får råderet over den anden ægtefælles formue, når denne er gået bort. Det betyder i praksis, at arven efter den ægtefælle der er gået bort først, ikke skal fordeles mellem børnene før den sidst levende ægtefælle dør.

girl 1641215 1920

Hvorfor oprette et samtykke til uskiftet bo?

Der er både fordele og ulemper ved uskiftet bo.

Et uskiftet bo er kun aktuelt for ægtefæller, da det kræver at man er omfattet af et formuefælleskab. Ligeledes er det også kun aktuelt såfremt der er børn fra et tidligere forhold (det man kalder særbørn) eller fællesbørn i ægteskabet.

Den store fordel ved at sidde i uskiftet bo, er at den længstlevende ægtefælle kan overtage hele formuen og derfor ikke behøver udbetale arv til børnene med det samme. Det kan være en stor hjælp til den efterladte ægtefælle, da børnene ellers skal have 25% af formuen. Dette kan betyde, at man som sidst levende  ægtefælle kan ende med at skulle sælge den fælles bolig.

Hvis I kun har fællesbørn, kan det uskiftede bo klares med en formular til skifteretten og en afgift på 500kr. Her skal børnene ikke skrive under

Hvis der er særbørn, skal hvert barn give samtykke til, at den efterladte må sidde i uskiftet bo.

Sidder man i uskiftet bo kan man ikke indgå nyt ægteskab (uden at der skal skiftes med livsarvingerne). Alt hvad man tjener indgår i det uskiftede bo, man bliver ansvarlig for afdødes gældsforpligtelser og der er begrænsninger på at oprette testamente samt er der en rådighedsbegrænsning på fællesformuen.

Hvad kan vi hjælpe med?

HB Law kan hjælpe jer med at udfylde en forhåndserklæring om uskiftet bo. Dette kan gøres  i sammenhæng med testamenteoprettelse eller det kan oprettes som et selvstændigt dokument.